Formandens Beretning
Formandens Beretning

Formandsberetning Alban og SergijSamfundet november 2011 ved generalforsamlingen

 Foreningens arbejde er først og fremmest den årlige kirkevandring i uge tre i januar under den Økumeniske Bedeuges tema. Dernæst arrangeres forskellige samlinger i løbet af året hvis overskrift er ’Den Økumeniske Samtale’. Endelig er bestyrelsens møder også et bede- og arbejdsfællesskab hvor både samtale og planlægning af arrangementerne er i fokus.

 ’Begivenhedsliste’ for Alban og Sergijsamfundet 2010 – 2011:

Tir 25/1 Kirkevandring as usual.

On 23/3 Frokostmøde med repræsentanter fra kirkevandringskirkerne.

Ons. 13. Apr. 19:00 – 22:00 Bestyrelsesmøde, Bethlehemskirken
onsdag medlemsmøde om ’Ørkentjenesten’ i Kristuskirken

Ons. 25. Maj 19:00 – 21:30 Medlemsmøde: Torsten Junge om Santiago
ons. 24. Aug. 19:00 – 22:00 Bestyrelsesmøde, hos Ole A
tor. 25. Aug. 19:00 – 21:30 A&S-arrangement aflyst.
Ons. 28. Sep. 19:00 – 22:00 Östanbäckaften m br. Birger aflyst.
Kontakten med klosteret er  ustabilt og de har meget at gøre med at få deres kirkebyggeri færdigt.

Tir. 4/10 (opr. On. 5/10) Mette Ladefoged, præst ved Vigerslev Kirke, om sit arbejde i Kirkernes Verdensråd. Mødet blev rykket til foråret.

Ons 5/10 henvises til Peter Halldorf ved ørkengudstjenesten
fre. 7. Okt. 19:30 – 20:30 Bestyrelsesmøde A&S
ons. 9. Nov. 11:30 – 13:00 Frokostmøde med kirkevandringskirkerne hos  Niels Engelbrecht 
ons. 23. Nov. 19:00 – 22:00 Årsmøde i Bethlehemskirken. Focolaregruppen i Danmark fortæller om deres fællesskab og ordenslivsprægede dagligdag.

 

Temaer og arrangementer

Vores væsentligste begivenhed er stadig den årlige kirkevandring med det nødvendige arbejde med forberedelse og her især med logistikken i forbindelse med selve afviklingen. Den går ikke bare af sig selv. Hvert år forsøges forbedringer, men hovedstrukturen, nemlig besøget og værtsskabet i hinandens kirkehuse, bygget over en liturgisk struktur, er stadig grundlaget. Vandringen belyses samtidig af det pågældende års tema fra Kirkernes Verdensråds økumeniske bedeuge. På den måde er og bliver vandringen en del af den større kristne familie som strækker sig over hele jorden. Hvilke stilarter der under vandringen lokalt kan afprøves i de enkelte huse, kan afveksles og det planlægges i samdrægtighed mellem lederne fra de forskellige menigheder og fortsat under ledelse af Palle Thordal, præst i Kastrup Kirke, Amager.

Vi har ved et frokostmøde med A&S som værter for kirkevandringspræster og ledere talt om hvilke fælles økumeniske arrangementer vi kunne have i city for at facilitere og give kød og blod til relationer mellem kirkesamfundene fortsat grundet i troen på Jesus Kristus som vi er fælles om. A&S er ikke kommet til handling endnu, folk, det frivillige og det kaldte, er hængt op og der skal bygges noget logistik og kommunikation op for at gøre det ordentligt. Gunnar Pelinka, dengang ansat i Svenska GustavsKyrkan, var meget iderig omkring dette og ville gerne se fornyelse og en vis økumenisk radikalitet i menighederne og den brand tog han også med i samtalerne i bestyrelsen og ved brainstormen ved frokosten. Han deltog gerne i tankemylderet vdr. initiativer i byen på tværs af menighederne. Gunnar besluttede i sommer endeligt at konvertere til den Katolske Kirke og måtte derfor forlade sin stilling i svenskakyrkan. A&S-Bestyrelsen var til stede ved hans meget enkle afsked. Vi mangler så nu ved vores fællesmøder Gunnar til den temperamentsfulde rolle i idefasen. Men vi skal nok komme efter det. Jonathan, den meget rejsende præst ved Sct.  Albans, foreslog ved samme lejlighed om nogle præster og andre kunne stille op til økumenisk fodboldsturnering som en økumenisk begivenhed i det sportslige hjørne. Jonathans kollega, Ulla Monberg, er absolut med på at arrangere begivenheder der kan styrke det økumeniske liv.

I forbindelse med kirkevandringen er der også et ønske om grundigere at sætte sig ind i og formidle fællesmaterialet fra KVR (Kirkernes Verdens Råd) -  WCC. Det udgives tidligt på året så man kan planlægge det følgende år med en række initiativer ud over en uge. Se link på vores hjemmeside. Materialet kunne sagtens bære yderligere diskussioner og tiltag og bøn rundt i landet i årets løb. 

Bestyrelsen har således været vært to gange i år for en let frokost i rare lokaler ved siden af Sankt Ansgars Kirke med Niels Engelbrecht som husvært og bestyrelsen som øvrige værter. Formålet er helt enkelt at skabe et rum for kendskab til hinanden, præster og ledere (gerne også lægfolk som A&S har praktiseret fra starten) fra kirkerne, og den sidste gang var Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd, inviteret med. Han har vist sig at være temmelig interesseret i Kirkevandringens indhold og form både i kraft af sin stilling, men også som teolog og person. Han tilbyder tillige at formidle kirkevandringen fra Danske Kirkers Råds hjemmeside. 

Foreningen er ikke stor medlemsmæssigt, men udviklingen ligner det meste foreningsarbejde landet over. Man bliver ikke medlemmer af foreninger, men kommer til arrangemeneter hvis de ser interessante ud. Og her er vi med foreningsstrukturen helt sikkert udfordret. Vi må spørge os selv hvordan vi bedst kan dele vores anliggende: at kende hinandens liturgi, teologi og Guds- og livserfaringer ved venskaber og øvrige relationer? Hvordan skal vi møde og lytte til den kultur et kirkesamfund udvikler som på både væsentlige og mindre væsentlige områder adskiller sig fra andre kirkesamfund og -miljøer? Det kan være betinget/omkranset af nationalitet, familiestil eller socioøkonomiske forhold som vi i princippet gerne vil se bort fra i kirkefamilien, men som dukker op som knaster .. eller skønheder i samtalen med hinanden. Det er øvelsen: at blive ved med at ønske at se hinanden at facilitere dette møde og det er det kirkevandringen viser kan lade sig gøre. Det var en god ide Borregård fik der. Selve logistikken ved vandringen kan bedres, men der er mange mennesker på lidt plads ligegyldig hvad vi gør. Vi ser med glæde at folk tager hinanden med og nye får set at kristne kan udtrykke deres Gudsforhold på ret forskellige måder. Det er guld værd. 

Bestyrelsesmøderne er absolut en del af arbejdet. Jeg vil kigge ind på et par sager og på et par af bestyrelsesmedlemmernes rolle og funktion i perioden. Vi forsøger at indlede vores møder med aftensang hvis vi er på et sted hvor den findes i kirkerummet. Ellers kan vi selv bede inden mødets begyndelse. 

For det første er der et fast punkt ’siden sidst’ hvor vi kan orientere hinanden om deltagelse i økumeniske arrangementer. Det handler om at opmuntre hinanden i at samtalerne stadig finder sted, og at vi derved hjælper hinanden med at holde vores kirkehuse åbne. Fra pentecostale, baptistiske og emergente kirkegrupper til serbiske, russisk-ortodokse og katolske samfund. Det er vores bøn at man kan anerkende hinandens tro og vidnesbyrd og så gå sammen i hvert fald på stykker af vejen. Vi er grene på det samme træ og mennesker omkring os kan bedre få øje på Gudsrigets tegn hvis der er lidt samling på de forskellige disciple. 

A&S prøver at være repræsenteret i forskellige økumeniske sammenhænge for at styrke troen hos hinanden og for at huske alle på at der er ortodokse stemmer, både i Danmark og i verden. Det er nok den del af kirken den almindelige dansker ved mindst om, men det lader til at der på teologistudiet på Kbh.’s Universitet dukker studerende op som kigger mod Østens kirker og visdom. Præst i folkekirken, Thomas Horneman Thielcke, som netop er trådt ind i bestyrelsen, er en af disse nye teologer, og vi ser frem til at du kan være med til at tænke, bede og formidle den side af Kristi Legeme sammen med os. Judith Kobbeltvedt Madsen, præst i Valby og Helsinge Kirker, skrev således sidste år speciale på teologi om ortodokse vielsesritualer og sammenlignede både teologi og praksis i de to traditioner. 

Bestyrelsen afsøger hele tiden relevante emner for at styrke den økumeniske samtale og vil gerne indbyde til arrangementer hvor der kan lyttes og læres og ikke mindst samtales og stiftes bekendtskaber. Det er en fortsat udfordring. Ideer modtages gerne. I år har vi ønsket at se på ordensliv af forskellig slags. Dette var bl.a. udsprunget af Gunnar Pelinkas eget engagement som tredje ordens-bror i Fransiskanerordenen. men også af verdensbevægelser som New Monasticism som tager dele af kendte ordenspraksisser ind et hverdagsliv for at forenkle tendensen til overflod. Man øver sig i at bevidstgøre sig i livet med Gud ved at sætte tid af til fællesskabet med Gud og i høj grad herefter udfordre social ulighed.  

Vi har haft en aften i foråret med pensioneret overlærer Torsten Junge om sine åndelige og erfaringer med vandringen til Santiago de Compostella. Det er ikke klassisk ordensliv, men alligevel er det en vejens disciplin der udfordrer vores behagelighed og kalder os til fællesskab med Gud og medmennesket på vej mod målet.  

Som forening har vi deltaget i en Ørkenmesse i Kristuskirken på Nørrebro hvor stud. teol. Simon Fuhrman og hans team fejrede Basiliusliturgien og var klar til at fortælle hvordan og hvorfor han/de har valgt at arbejde med ortodoks teologi og gudstjeneste. Derudover kom han ind på den type ordensliv der leves i kommunitetet Bjärka Säby og som inspirerer mange i hele Skandinavien til at overveje et liv, eller bare perioder, med i enkelhed og hengivenhed til Gud. 

Vi har prøvet at få en bror, især danske broder Birger, fra det evangeliske kloster i Östanbeck til at fortælle om deres ordensliv, men de har haft travlt med kirkebyggeri. Det bliver forhåbentlig til noget ved en senere lejlighed. 

Kontakt med hovedsædet forsøges ind  mellem. Tidsmangel, ikke mangel på vilje. Vi forsøger at få Steven Platt herover til april og arrangere forskelligt både i teologiske miljøer og i foreningens egne. Til inspiration og information. Han er en glimrende fortæller. 

Vi forsøger i 2012 at lægge vores møder på andre dage end onsdage som nu for at kunne være fx i Bredgade frem for så ofte på ’broen’. Sig frem hvis I har forslag til andre mødelokaler.

Lidt om bestyrelsen

Katrine Møhl har trofast sørget for sekretæropgaver, hjemmeside, fotos, kontakter, omtanke og følgen med i den ortodokse kirkes liv. Katrine har afstand til byen og skal bruge tid og opmærksomhed bare på at komme her til vores bestyrelsesmøder, men tak fordi du gør det og tager ansvar for hjemmesiden.

 Arne Bug ge er også omkring og holder øje med byens økumeni og bjergtoppe. Der synges russisk festsang ved festlige lejligheder så man ikke er i tvivl om inspirationen fra Øst. Bugges kæmpe store erfaring med især russisk kirkeliv og fortsatte nysgerrighed med samme og kirkernes tilstand gør at han altid har noget at dele ud af.  

Jean Ekstrøm orienterer sig i byens menigheder og er opmærksom på den personlige kontakt både i den russiske menighed, den svenske og i den lokale sognekirke. Jean kom ind som suppleant sidste år og er i kraft af sit erhverv, interesseret i hvad og hvordan vi kommunikerer A&S’s formål.

Nete Ertner bærer sin økumeniske sjæl med sig når hun deltager i fælleskirkelige præstekonventer i sit provsti. Den grundviden hun har om andre kirker deler hun ud af og på den måde afmystificeres de særtræk menigheder og kirkesamfund måtte have. I hvert fald er de skridt på vejen. Idestrømmene er der altid, men ikke mere end at du glimrende har taget opgaven med referatet en del gange da Katrine ikke kunne komme.

Kim har hyppig gang i Gustafskyrkan ved gudstjenester eller andre arrangementer. Han  følger også med via de personlige relationer. Kims ihærdige brug af kerubhymner i hvert fald i Bethlehemskirken og via sine udgivelser af ortodoks musik, gør at en del får tekst og musik ind som en naturlig del af det liturgiske sprog. Han gør os alle opmærksomme på økumeniske begivenheder i byen og holder god kontakt med mennesker fra forskellige kirkesamfund. 

Ole Andreas er med i flere økumeniske sammenhænge med rod i dansk ortodoks menighed. Der er ikke mange ortodokse stemmer der lyder klart i dansk kontekst, men OA har været en tydelig stemme i en del år både i medier og i kirkelige grupper. Du har en lang historie i A&S og bærer trofast med på orden og konsekvens. Møderne er ofte hos dig med nænsomt bagværk. Du sørger ansvarlig for økonomien sammen med Karen Marie og uden det var på plads, kunne foreningen ikke bestå.

Niels har sammen med samfundet været værten for to frokostarrangementer for kirkevandringens præster og ledere, lægfolk. Du har logistik og pædagogisk udsyn til fx kirkevandringens organisation og lægger ihærdigt vægt på at det at være sammen er en kvalitet i sig selv, mere end mængden af mødepunkter. 

Bjørn: altid lyttende og også talende og har på det sidste understreget at vi må prøve at få pinsemenighederne, de pentecostale traditioner, repræsenteret ved vandringen også med deres præster i processionen. Vi er kede af at du går ud af bestyrelsen, men vi ved at du er i nærheden og bakker sagen op og kommer når det er muligt for dig. Du bliver i selve det praktiske udvalg for vandringen.

Henrik: det rejsende anstrøg med kendskab til masser af missionærer og kirkesamfund. Du har et afslappet overblik og viden om detaljer i kirker alle vegne. Du har også taget referater og er ti stede med saglighed.

Gunnar: ildsjælen vi måtte sige farvel til fordi han flyttede fra Gustafskyrkan. Gunnar som rejste, var optaget af Frans af Assisis ’simple living’, det sociale, radikale og rummelige evangelium. Gunnar tænkte i menighed, frivillighed og sakramental teologi. Han udfordrede de 6-700 mennesker som var samlede sidste år, til at overveje fælles nadver mellem alle kristne. Temaet lagde op til det med Apostlenes Gerninger 2:42-47 hvor det fortælles om den tidlige kirke: at de ’holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne’ og at de havde alt til fælles og hjalp enhver der trængte. Jeg ved ikke hvor mange der lagde mærke til Gunnars prædiken, men man kan håbe at de der skulle, kom til det. Gunnar havde det i hvert fald på sinde.

Palle Thordahl er leder af kirkevandringsudvalget som planlægger og leder udførelsen af kirkevandringen. Den må hvert år evalueres, og der skal ses til at alle kirkernes/samfundenes præster får mulighed for at prædike og at brandmyndighederne ikke får grå hår, eller hvordan man nu skal sikre en god bolle i Gustafskyrkan osv. Gruppen  forsøger hvert år under hensyntagen til evt. kommentarer og ønsker til forbedringer at designe vandringen tro mod det oprindelige koncept og samtidig med  et blik ind i samtid og fremtid og ikke mindst på en forsvarlig vandring i forhold til sikkerhed mv. i de forskellige kirker.

Og mig selv: jeg kan bedst trække vejret når jeg mærker og ser troen på Jesus Kristus udfoldet på forskellige måder. Det viser at Gud og Gudsriget er større end vi kan begribe og at vores eget ikke er nok til at begribe Gud. Vi erkender i småbidder, og vi er afhængige af andres medtro. Det er med det udgangspunkt jeg er med i bestyrelsen for dette arbejde og helt praktisk kan jeg lide at kontakte forskellige og se om der er mulighed for at mødes. Min ordenssans er ikke eksisterende og det er uden tvivl ikke rart for sekretær og bestyrelse. Til gengæld plejer idestrømmen ikke at mangle. Min mand, Ole Skjerbæk Madsen, har siden 70’erne på teologistudiet på Københavns Universitet og ved talrige besøg i den Koptiske Kirke, høstet rige erfaringer fra en ortodoks kirke der lever i et dagligt vidnesbyrd om Kristus som minoritetskirke. Han er til daglig inspiration for mig til fortsat at længes efter at se mennesker møde Gud i Kristus åbenbaret i fx Den Koptiske Kirke eller i en pinsemenighed og at fællesskabet i troen på ham er målet for mennesker.

Og nu Thomas som vi har set i funktion og som har indvilget i at stille op og tage en tørn i bestyrelsen. Måske vil du sige to ord om dig selv? Se hjemmesiden.

Planer:

Kirkevandringen 2012. Tema og taler er fatslagt. Aftaler med vandringsudvalget – Tema: 1. Kor 15,51-58 ”We will all be changed by the victory of Christ” –   Prædikant er Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. d. 24. Januar kl. 1830 ved Sankt Pauls, Nyboder.

Tak til revisor og kasserer; Ole Andreas og Karen Marie

Til sidst vil jeg sige tak til alle der beder for os og for opgaven at sørge for en samtale mellem Øst og Vests kristne tradition og erfaringer er mulig. Tradition er de overleverede skønne erfaringer som forædles til skønne perler. Udfordringen er at dele perlerne med andre og give dem tilbage til Gud med åbne hænder.

Det tror jeg I har erfaring for hos Focolare og vi glæder os til at høre fra jer og om jeres fællesskab her i aften. (Her kan evt linkes til deres hjemmesider).

Dorte Kobbeltvedt Madsen

Formand