In Memoriam

Arne Bugge

Vi kan ikke forlade 2014 uden at mindes Alban- og Sergijsamfundets mangeårige formand, domprovst Arne Bugge, som døde i sommers, den 12. juli, 84 år gammel.

Arne Bugge var medlem fra første begyndelse af det danske A+S. Som nylig indskreven stud. teol. deltog han i The Fellowship of St. Alban and St.Sergius's sommermøde i England i 1948, det år hvor den danske gren blev dannet i april. Det, som mødte ham på disse anglikansk-ortodokse konferencer, fik afgørende indflydelse på hans studier. Han havde i forvejen stor interesse for den anglikanske kirke, men mødet med den russiske kirke gav ham en passion for hele livet. Arne Bugge lærte sig russisk, studerede russisk kirkehistorie og liturgi samt blev en stor kender af russiske ikoner. Han udmøntede en del af sin omfattende viden i bogen ”Moskva - det  tredje Rom”. Men det var de mange besøg hos biskopper og patriarker i Moskva, de venskaber han fik med flere af dem og hans indlevelse i den ortodokse spiritualitet, der gjorde, at han fandt sit rette hjem der til sidst. Den russiske kirke belønnede da også hans trofaste indsats med Vladimir-ordenen i 1988.

I flere år var Arne Bugge en del af koret i Sct. Alexander Nevski ved de kirkelige højtider. For synge kunne han, endda på kirkeslavisk og som en kraftfuld ærkediakon. Ved festlige lejligheder sang han ”Mnogaja Eta” (mange år) og fik alle til at synge med på omkvædet. Det samme husker jeg fra vores tid sammen i provstekollegiet. Arne Bugge tog sig gerne af underholdningen, skrev en festsang eller en kanon og fik forsamlingen til at deltage.

Sidst i 1972 overtog Arne Bugge formandsposten efter provst Svend Borregaard, som var A+S's første formand fra 1948 af. Bugge slog Borregaards lange formandsperiode med 2 år, for han sad helt frem til 1999, hvor han nærmede sig de 70 år og netop var sluttet som domprovst ved Vor Frue Kirke. Derefter forblev han bestyrelsesmedlem i 12 år endnu, så man må nok sige, at A+S fyldte rigtig meget i hans liv.

Jeg husker endnu mit første foredrag for A+S. Det var i 1971, hvor jeg netop hjemvendt fra Ægypten skulle fortælle medlemmerne om den koptisk-ortodokse kirkes liturgi. Det foregik i Arne Bugges stuer i Fiolstræde, og gamle fyrst Myschetsky tog sig en lur i lænestolen imens. Det var et gæstfrit hjem, og Arne Bugge var god til at samle folk.

I de fleste af sine 26 år som formand havde han Kirsten Holm som sekretær for bestyrelsen. Hun var altid så hyggelig, når hun tændte sin pibe, en interesse, som Arne delte til fulde. Altid så man ham med piben i munden. De var et godt makkerpar de to, og Kirsten passede omhyggeligt på indsamlingen fra kirkevandringen.

Jeg tror ikke, at der har været mange af de 60 kirkevandringer i årenes løb siden 1955, som Arne Bugge har forsømt. Til det sidste mødte han op med sin krykkestok og sit fine russiske bryst-kors.

A+S er Arne Bugge stor tak skyldig for alle hans mange år både som formand og almindelig bestyrelsesmedlem, for hans evner til at holde venskaber og kontakter ved lige, og for hans altid store kærlighed til ortodoksien. Han vil altid være en stor del af vores fælles erindring i A+S.

Palle Thordal