Ref. af Årsmøde 11
Onsdag den 23. nov.

 


 Referat af Årsmøde onsdag den 23. november 2011.

 

Mødet afholdes i Bethlehemskirkens menighedslokale, Tømrergade nr. 9.

Mødet blev indledt med aftensang i kirken


1.   Valg af dirigent.

Nete Ertner Rasmussen blev valgt som dirigent.

2.   Formandens Beretning.

Dorte Kobbeltvedt Madsen aflagde formandens beretning.

 Se "Beretning 2011"

3.   Valg til bestyrelsen.

Kim Thinggaard og Ole Andreas Dahl blev begge genvalgt. Bjørn Hansen genopstillede ikke, i stedet for valgtes, Thomas Emil Hornemann-Thielcke.

Valg af suppleanter. 1. suppleant Henrik Ertner Rasmussen og 2. suppleant Jean Ekström blev begge genvalgt.

4.   Valg af revisor.  Karen Marie Tolsgaard blev genvalgt.

5.   Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

Regnskabet blev godkendt. Kassereren opfordrede til at ”de glemsomme” sørger for at få betalt deres kontingent.

6.   Kontingentet. For året 2011/12 vil uændret blive opkrævet med: 100 kr. for enkelt-personer og 150 kr. for ægtepar. Prisen for Sobornost er uændret 250 kr. pr. år.

7.   Eventuelt: Der var ingen punkter under eventuelt.


Efter årsmødet var der foredrag ved Johanna Marie Bos (”Joke”) og Els de Groot fra Focolare. De fortalte om Focolare (Arnestedet)’s oprindelse, dets italienske grundlægger, Chiara Lubich og om hvordan det fungerer i Danmark generelt, og for dem selv personligt. Focolare har rødder i den katolske kirke; men rummer medlemmer fra andre kirkesamfund også. Begge foredragsholdere kommer oprindeligt fra Holland. Der findes ikke en særlig ”Focolare ritus” men hver især går til gudstjenester i deres egen kirke.

Der bliver arrangeret årlige begivenheder som f.eks. ”Mariapoli” og der udgives et nyhedsblad. Se deres hjemmeside på http://www.focolare.dk/  En vigtig pointe for Focolare er, at det at være kristen, kan/skal udleves meget konkret gennem at hjælpe sine medmennesker.


Kirkevandringen finder sted tirsdag den 24. januar år 2012. Biskop Peter Skov-Jakobsen vil prædike over årets tema: 1. Kor. 15, 51-58. ”Vi skal alle forvandles ved sejren i Kristus”. Kirkevandringen starter fra Skt. Pauls Kirke kl. 18:30.

 

Vi inviterer til møde tirsdag den 28. februar kl.19.30 i Ansgarsalen, Bredgade 69 A, hvor

sognepræst ved Vor Frelsers kirke i Horsens, cand. theol. & cand. mag. Marianne Serup

Boesen fortæller om sit møde med nonnerne i Klosteret Chrysiopigi i Chania, og ikke mindst arbejdet med oversættelsen af bogen ”Hjertesprog – Porphyrios af Athos’ liv og visdomsord”. Munken Porphyrios som døde i 1991, var en skattet skriftefader, åndelig vejleder og præst, og ”Hjertesprog” er baseret på mundtlige beretninger, nedskrevet efter båndoptagelser af to nonner som fulgte Porphyrios i 30 år. Marianne Serup Boesen har siden 2001 årligt besøgt Klosteret Chrysiopigi og blev der opfordret til at oversætte bogen til dansk.