Årsmøde 2013

Referat af årsmøde torsdag den 19. nov. 2013

 

Mødet blev afholdt i Ansgarsalen i Bredgade 69 A i København.

 

1.  Valg af dirigent.

Ole Andreas Dahl blev valgt som dirigent.

 

2.  Formandens Beretning.

Nete Ertner Rasmussen aflagde formandens beretning. Beretningen er dels lagt på Alban og Sergijsamfundets hjemmeside og vedlægges i kuverten til de medlemmer, der ikke har oplyst en E-mail adresse.

 

3.  Valg til bestyrelsen.

Dorte Kobbeltvedt Madsen blev genvalgt og Palle Thordal blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem efter en pause på en hel del år.

Valg af suppleanter. 1. suppleant Henrik Ertner Rasmussen blev genvalgt. og 2. suppleant Mette Ladefoged blev valgt som ny suppleant.

Valg af revisor.  Karen Marie Tolsgaard blev genvalgt.

 

4.  Det reviderede regnskab Regnskabet blev godkendt.

 

5.  Kontingentet. For året 2012/13 vil uændret blive opkrævet med: 100 kr. for enkelt-personer og 150 kr. for ægtepar. Prisen for Sobornost er uændret 250 kr. pr. år.

 

6.  Eventuelt: Ulla Carstensen foreslog at vi foruden at sende indkaldelsen til årsmødet ud, også sender en påmindelse kort inden mødet finder sted.

 

 7.  Rettelse i forbindelse med årsmødet: Bestyrelsen beklager at måtte meddele, at vi har begået en fejl. Vi har glemt at skrive i indkaldelsen, at Nete Ertner Rasmussen også skulle være på valg i 2013 og at hun genopstiller. (Valgperioden er 3 år) Vi foreslår en af føl-gende to muligheder for at rette op på fejlen:

1.   Vi indkalder til et ekstraordinært årsmøde, med det ene punkt på dagsordenen at genvælge Nete Ertner Rasmussen, såfremt nogen tilkendegiver, at de ønsker det.

     eller

2.   Vi betragter Nete Ertner Rasmussen som genvalgt; og beder om at få det bekræftet på Årsmødet i nov. 2014.

 

Efter mødet var der foredrag: "Pave Frans, skitser til et portræt" ved Andreas Rude Cand. mag. i Litteraturvidenskab og næstformand i Caritas. Et resumé her vil ikke yde foredraget retfærdighed. Vi fik et nuanceret indblik i Pave Frans´s baggrund. Han kommer fra Buenos Aires i Argentina, hvor han har været leder af Jesuitterne. Han havde gode forbindelser til jøder og til den anglikanske kirke. Det han bringer med til Vatikanet er først og fremmest ydmyghed. Han har udtalt i FAO, at noget må ske for at hjælpe de fattige, det er ikke nok med goodwill. Pave Frans handler ofte intuitivt og spontant. Pave Benedict vidste at Embedsværket i Vatikanet havde fået for meget magt, og at der skulle ryddes op i det, f.eks. skulle der være mere åbenhed.

 

Kirkevandringenfinder sted tirsdag den 21. januar år 2014.

Årets tema for bedeugen er: 1 kor. Kap. 1 v. 1-17. ”Er Kristus da blevet delt”? Prædiken vil blive holdt af generalsekretæren for Fellowship of Skt. Alban and Skt. Sergius: Father Stephen Platt fra England.

 

Nærmere information på siden Kirkevandring 2014

 

Mange venlige hilsener

 

                                  Nete Ertner Rasmussen / Katrine Møhl

 

 

                                                                  Formand                    Sekretær